Real Network vil bringe Odense og Sydfyn tættere sammen

I samarbejde med SEF Energi glæder vi os til at bringe vores netværkskoncept til Sydfyn, hvor startskuddet til vores nyeste netværksgruppe lyder den 8. maj.

Netværk, der virker – baseret på en solid grobund af ægte relationer, gensidig tillid og unikke oplevelser. Det er essensen af Real Network, som vi glæder os til nu at bringe til Sydfyn.

Sigtet er at skabe et attraktivt netværk, hvor sydfynske og øvrige fynske virksomheder bringes tættere sammen. Især virksomheder, der ikke nødvendigvis tidligere har været netværksaktive, og på den måde tilføre mere værdi til lokalområdet.

– Jeg elsker arbejdet med at bringe relationer i spil i forhold til hinanden. Jeg tror på, at ved at arbejde kontinuerligt og målrettet med relationerne vil det være muligt at bringe sydfynske og øvrige fynske virksomheder i spil med hinanden. Den udfordring glæder jeg mig til. Og så er jeg stolt over, at en vigtig brik i det sydfynske erhvervsliv som SEF Energi vil indgå partnerskab med Real Network om denne opgave, udtaler Kristoffer Jørgensen, indehaver af Real Network.

Via deres rolle i lokalområdet bliver SEF Energi en vigtig medspiller i netværksåbningen.

– Vi kender Real Network fra vores deltagelse i den nuværende Odense-gruppe, og vi ser oplagte muligheder for sydfynske virksomheder i at deltage i den nye gruppe. Vi opfatter Real Networks koncept som et godt supplement til de allerede eksisterende gode netværk på Sydfyn og håber, at en del sydfynske virksomheder vil bruge den nye netværksgruppe – dels som en mulighed for at blive aktive i et netværk og dels til at nå nye kunder udenfor Sydfyn, udtaler Claus Holm Andersen, Kunde- og Markedschef i SEF Energi.

SEF Energis lækre faciliteter på hovedkontoret i Svendborg vil fremadrettet danne ramme som faciliteringssted for netværksmøderne. Første gang til åbningsmødet den 8. maj klokken 7.45.








Skal vi kontakte dig?

Har du spørgsmål eller ønsker du at høre mere? Vi kontakter dig gerne, så du kan høre mere om vores ydelser