Julehilsen fra Real Network

Mens julefreden sænker sig vil Real Network gerne benytte lejligheden til, at ønske alle vores netværksmedlemmer, samarbejdspartnere og venner af huset en glædelig jul og et godt og lykkebringende nytår.

Med et nyt års komme er det nærliggende både at reflektere over det forgangne år og se frem til det nye.

I morgen kan Real Network fejre sin et-års fødselsdag ovenpå et 2017, der både blev banebrydende, hæsblæsende, oplevelsesrigt, lærerigt, inspirerende, udfordrende – men fremfor alt sjovt og givende og omgivet af fantastiske personer og karakterer i vores netværk.

Vi er superstolte over vores koncept, som vi ved virker. Vores Odense-gruppe buldrer afsted, og det lader til, at den første omgang kontraktforlængelser i starten af det nye år vil bekræfte os i, at vi gør det rigtige i forhold til den tilgang, som vores medlemmer har til netværk.

Åbningen af nye grupper i Kolding, København og Aarhus efter sommerferien har ikke været samme umiddelbare succes målt på medlemsantal, men vi knokler ufortrødent videre i jagten på den volume, som konceptet og mødernes indhold fortjener – og ikke mindst de medlemmer, som har bakket op lige fra starten.

2017 bød ligeledes på en række unikke oplevelser. Alt lige fra MacBeth og Wine & Dine – over ture til Volbeat-koncert, Formel 1-ræs i 30 grader i Abu Dhabi samt til Champions League-fodbold på fodboldmekkaet Anfield i Liverpool.

2018-kalenderen byder blandt andet på A-VM i ishockey, kulturelle events, en eksklusiv Las Vegas-tur – og fremfor alt; meget mere netværk, der virker.

På falderebet vil vi blot takke for det gode samarbejde i 2017. Vi glæder os voldsomt til at tage hul på nye kapitler i det nye år.

Bedste hilsner,
Thomas og Kristoffer








    Skal vi kontakte dig?

    Har du spørgsmål eller ønsker du at høre mere? Vi kontakter dig gerne, så du kan høre mere om vores ydelser